Stillingsopslag: Elektriker

Billede

Opslået: 25. juni 2024
Ansættelsesdato: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Nord Energi Teknik A/S

Elektriker/tekniker til arbejde med elforsyningsanlæg

Vil du være med til at skabe fremtidens elforsyning i Vendsyssel?

Vi søger en energisk elektriker/tekniker til at bygge og vedligeholde de elforsyningsanlæg, der skal drive fremtidens energiflow. Kan du se dig selv arbejde med udbygning og vedligehold af vores 60 kV stationer, hvor du bidrager til at sikre den kritiske infrastruktur i Vendsyssel, så er det dig, vi leder efter!

Om jobbet

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Udbygning og vedligehold af vores højspændingsnet
  • Montering og vedligehold af 60 kV stationer
  • Fejlfinding på elnettet
  • Programmering af relæer og andet netværksudstyr
  • Montage af styretavler
  • Test og idriftsætning af højspændingsrelæer og andet udstyr

Som ny kollega sørger vi naturligvis for grundig oplæring, og du får en fast makker. Arbejdsstedet er vores forsyningsområde i det meste af Vendsyssel fra Skagen i nord til Nørresundby og Hals i syd.  

Du bliver en del af et dynamisk team på 30 elektrikere i Nord Energi Teknik, som i alt beskæftiger mere end 60 dedikerede medarbejdere. Vi samarbejder med en bred vifte af kundegrupper, underleverandører og naturligvis resten af Nord Energi koncernen.

Om dig

Vi søger en person med en stærk teknisk og el-teknisk indsigt. Din baggrund kan være elektriker, automatikmekaniker, elektronik-fagtekniker, elektronikmekaniker, elektroniktekniker, servicetekniker, automatiktekniker eller lignende.

Du skal kunne læse og forstå el-teknisk dokumentation samt trives med at arbejde selvstændigt i styring af projekterne. Kørekort B er et krav, og gode IT-kundskaber er en fordel. På det personlige plan er du stabil, kvalitetsbevidst og serviceminded, ligesom du har fokus på sikkerhed, som vi prioriterer højt.


Om Nord Energi 

Hos Nord Energi yder vi vores bidrag til den grønne omstilling og arbejder åbent og med respekt for hinanden for at have det optimale elnet, der er klar til de store forandringer, energiinfrastrukturen står overfor. Flere af vores medarbejdere har været hos os i mange år og du bliver en del af et stærkt fællesskab. Vi tror på kontinuerlig læring og udvikling, derfor håber vi, at du har lyst til at blive og udvikle dig hos os.

Vi har en flad ledelsesstruktur og en uformel omgangstone. Vi værner om hinanden og prioriterer en sund balance mellem arbejde og fritid/familieliv ved at være fleksible omkring livets forskellige faser og situationer. Nord Energi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for vores værdsatte medarbejdere kendetegnet ved stolthed, engagement samt lysten til udvikling og læring.

Vi tilbyder desuden:

  • Sundhedsforsikring
  • Medarbejderbredbånd
  • Medarbejdermobil
  • Personalearrangementer
  • Gode kolleger

Vil du være med på holdet? 

Send din ansøgning med relevante bilag til job@nordenergi.dk. Vi behandler naturligvis din ansøgning fortroligt.

Skriv i emnefeltet, at du søger stillingen som elektriker. 

Ansøgningsfrist er d. 28. juli 2024. Samtaler afholdes i uge 32.

Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte projektleder Martin Horsevad. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om os på: https://nordenergi.dk/ og /information/jobs/

Tekst m/billede

Projektleder: Martin Horsevad

D: 99 24 55 24 

Billede
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System