I Vestbjerg er et nyt grønt åndehul blevet til virkelighed. Et sted, hvor natur, fællesskab og klimatilpasning går hånd i hånd.
Den 8. august 2026 blev Vestbjerg Natur- og Klimapark officielt indviet, og vores bestyrelsesmedlem Mette deltog i fejringen.
Nord Energi Fonden har støttet projektet med 130.000 kr., og vi er glade for at kunne bidrage til et nyt samlingssted, hvor både børn og voksne kan mødes, være aktive og nyde naturen. Samtidig bidrager parken til at håndtere regnvand og klimasikre området.
Bag projektet står Aalborg Kommune og Aalborg Forsyning samt engagerede lokale kræfter, som har lagt et stort arbejde i at skabe noget, hele byen kan få glæde af.

