Nord Energi Fonden støtter Nørresundby Forenede Boldklubber med 50.000 kr.
Donationen har bidraget til at etablere et moderne og attraktivt ungerum, der skal fungere som et trygt og inkluderende samlingssted for børn og unge i lokalområdet.
Stedet skal danne ramme om fællesskab, nærvær og sundt samvær både før og efter træning samt i fritiden. Der vil være fokus på at skabe et indbydende miljø, som understøtter trivsel og fællesskab på tværs af aldersgrupper og baggrunde.
Nord Energi Fonden er stolt over at bidrage til projektet.


