Elektriker til Skagen området

Billede

Opslået: 9. november 2023
Ansættelsesdato: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Nord Energi Teknik

Elektriker/tekniker til arbejde med elforsyningsanlæg

Har du lyst til at arbejde med at udbygge og vedligeholde elforsyningsanlæg til fremtidens flow af energi til forbrugere og elproducenter i Vendsyssel? Er du elektriker eller lign. og bosat i Skagen eller nærmeste omegn, så læs mere her:

Om jobbet

Vi forestiller os, at dine opgaver bl.a. kan være:

  • Udbygning og vedligeholdelse af vores lav- og højspændingsnet.
  • Montering og vedligeholdelse af 10 kV stationer.
  • Fejlfinding og reparation på elnettet.

På sigt skal du være indstillet på at ville deltage i vores vagtordning. 

Der vil naturligvis være fuld oplæring i alle aspekter, og derfor er det vigtigt for os, at du har lysten til at lære. Du vil blive tilknyttet vores 10/0,4 kV-afdeling og dit arbejdssted bliver under åben himmel i det meste af Vendsyssel.

Du bliver en del af et team på i alt 30 elektrikere i Nord Energi Teknik A/S, der i alt beskæftiger 60 engagerede og kompetente medarbejdere.

Nord Energi Teknik samarbejder dagligt med en bred vifte af kundegrupper og diverse underleverandører og naturligvis resten af Nord Energi koncernen.

Om dig

Vi har ikke et krav om én bestemt baggrund, men du skal have stor grad af teknisk og el-teknisk indsigt, så vi forestiller os en baggrund som elektriker, forsyningsoperatør eller lign. Du skal kunne læse og forstå el-teknisk dokumentation.

Du skal selv styre projekterne og derfor også trives med at arbejde selvstændigt såvel som at indgå i et team. Du skal have kørekort B, og IT-kundskaber på brugerniveau. På det personlige plan er du stabil og kvalitetsbevidst i dit arbejde samt serviceminded og omgængelig af natur.

Da arbejdsopgaverne fortrinsvist ligger i det nordligste Vendsyssel, ser vi gerne, at du er bosat i Skagen eller omegn. 

Om Nord Energi 

Hos Nord Energi yder vi vores bidrag til den grønne omstilling og arbejder åbent og med respekt for hinanden for at have det optimale elnet, der er klar til de store forandringer energiinfrastrukturen står overfor. Flere af vores medarbejdere har været hos os i mange år og du bliver en del af et stærkt fællesskab. Derfor håber vi, at du har lyst til at blive og udvikle dig hos os.

Hos Nord Energi er ledelsesstrukturen forholdsvis flad og omgangstonen uformel. Vi vil være en attraktiv arbejdsplads for vores medarbejdere, bl.a. kendetegnet ved stolthed og engagement samt lysten til udvikling og læring. Vi passer på hinanden og har en god balance mellem arbejde og fritid/familieliv.

Udover lønnen fra Nord Energi tilbyder vi bl.a.:

  • Pensionsordning
  • Helbredssikring
  • Medarbejderbredbånd
  • Medarbejdermobil
  • Personalearrangementer
  • Gode kollegaer

Vil du være med på holdet?

Vil du gerne høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte projektleder Bjarne Gjøderum. 

Kan du se dig selv som en del af holdet? Så send os din ansøgning med relevante bilag til job@nordenergi.dk
Skriv i emnefeltet, at du søger stillingen som elektriker.

Stillingen forventes besat snarest muligt og vi vil løbende afholde samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 Læs mere om os på: https://nordenergi.dk/ og /information/jobs/

Tekst m/billede

Projektleder

Bjarne Gjøderum

Tlf.: 99245606

Billede
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System