Nord Energi Fonden er ikke en fond i traditionel forstand. Midlerne til uddeling stammer fra afkastet på Nord Energi A.m.b.a.s værdipapirbeholdning og fastlægges årligt af bestyrelsen i forbindelse med budgetlægning, hvorfor puljen varierer fra år til år.
Med afsæt i visionen ”Dit, mit og vores Nord Energi – Infrastruktur til lokal vækst, udvikling og grøn omstilling” arbejder Nord Energi Fonden for at styrke lokalsamfundene i forsyningsområdet. Dette sker ved at støtte initiativer, der skaber værdi for og sammenhold blandt vores andelshavere, samt brander Nord Energi og lokalområdet.
Fonden yder derfor økonomisk støtte til initiativer, herunder projekter og sponsorater, indenfor eller med tæt tilknytning til forsyningsområdet. Fokusområderne er bl.a. erhvervsudvikling, bæredygtighed, grøn omstilling, digitalisering, forskning, læring og oplysning, sundhed, kultur samt idræts-og fritidsaktiviteter, der fremmer trivsel og udvikling i området.
Støtte kan søges af virksomheder, foreninger, institutioner, klubber og enkeltpersoner med en tæt tilknytning til lokalområdet. Der tildeles midler ifm. to årlige ansøgningsrunder.
Nord Energi er andelsejet og ønsker ikke at oparbejde større kapitalberedskab end nødvendigt. Nord Energi Fonden er en af de måder hvormed der ”gives tilbage” til andelshaverne.
For at afdække både lokalområdet og Nord Energis samlede interesse i ansøgningerne vurderes disse, i samspil mellem Fondsudvalget og Nord Energis ledelse, jf. Fondens formål, støtteregler samt krav og vilkår for tilsagn. Et udvalg af ansøgninger indstilles til bestyrelsens godkendelse. Både Nord Energi og fondsudvalget kan være proaktive ift. at motivere ansøgninger.
Med Fonden ønsker Nord Energi at understøtte lokalt engagement og fællesskab, så vores lokalområde fortsat er et attraktivt og levende sted for vores andelshavere.
Projekter og formål, der ikke støttes:
Ansøgningsfrist er henholdsvis den 1. januar og den 1. juli.